Ballistisk glas til specialbeskyttede køretøjer: EN 1063, VPAM samt BR- og VR-klasser

Ballistisk glas til specialbeskyttede køretøjer er skudhæmmende glas, som skal tilpasses det krævede beskyttelsesniveau, køretøjet og den konkrete installationssituation. Denne artikel forklarer klasserne efter DIN EN 1063 og VPAM-BRV, sætter de ofte anvendte betegnelser B4, B6 og B7 i den rette sammenhæng og beskriver, hvad der er vigtigt ved splitbeskyttelse, systemintegration, retrofit og indkøb af ballistisk glas.

Der menes ikke skærmbeskyttelse til smartphones. Fagligt drejer det sig om ballistisk eller skudhæmmende glas – også betegnet skudsikkert glas eller transparent pansring. Denne type glas anvendes i specialbeskyttede og pansrede køretøjer samt i andre sikkerheds- og forsvarstekniske anvendelser.

Indhold

• Sådan fungerer ballistisk glas
• EN 1063 eller VPAM: hvilket regelsæt gælder til hvad?
• BR1 til BR7 i henhold til DIN EN 1063
• VR1 til VR10 i henhold til VPAM-BRV
• Korrekt klassificering af B4, B6 og B7
• Andre relevante regelsæt
• Sådan testes ballistisk glas
• Splintbeskyttelse ved ballistisk glas
• Tykkelse og vægt
• Glas, ramme og tætning som system
• Genfremstilling uden tegning
• Hvad ballistisk glas koster
• Hvilke oplysninger en forespørgsel kræver
• Ofte stillede spørgsmål

Sådan fungerer ballistisk glas

Ballistisk glas er ikke blot en særlig tyk enkelt rude, men et kompositmateriale. Beskyttelsesvirkningen opstår gennem en defineret lagopbygning, som absorberer og fordeler energien fra et projektil ved anslag.

De ydre, hårdere lag skal deformere projektilet og absorbere energi på et tidligt tidspunkt. Efterfølgende glas- og polymerlag fordeler belastningen og fastholder fragmenter i laminatet.

Afhængigt af konstruktionen kan der anvendes floatglas, kemisk hærdet glas eller borosilikatglas. Som mellemlag anvendes eksempelvis polyvinylbutyral (PVB), termoplastisk polyurethan (TPU) eller ionoplaster. Ved særlige krav til splintbeskyttelse på bagsiden kan der desuden anvendes et ekstra indvendigt lag af polycarbonat.

Den mekaniske sammenkobling mellem lagene er afgørende. Temperatursvingninger, fugt, uegnede opbevaringsforhold eller fejl ved laminering og kantforsegling kan føre til delaminering. Det kan påvirke den optiske kvalitet og levetiden og bliver ved omfattende skader også relevant for den tekniske vurdering af beskyttelsesfunktionen.

EN 1063 eller VPAM: hvilket regelsæt gælder til hvad?

“Skudsikkert glas” er ikke en tilstrækkelig teknisk specifikation. Et krav bliver først teknisk robust, når prøvningsregelsæt, modstands- eller beskyttelsesklasse, defineret prøvningsammunition og den konkrete installationssituation angives samlet.

DIN EN 1063 omhandler prøvning og klassificering af skudhæmmende egenskaber for særlige sikkerhedsruder. På tidspunktet for den tekniske gennemgang af denne artikel i september 2026 angav DIN Media fortsat DIN EN 1063:2000-01 som den gældende tyske udgave.

VPAM-BRV er derimod en prøvningsretningslinje for specialbeskyttede køretøjer. VPAM angiver aktuelt version 3 dateret 15.03.2021. Den anvendes sammen med VPAM-APR version 3, ligeledes dateret 15.03.2021. VPAM-APR beskriver de generelle principper for ballistiske prøvninger af materialer, konstruktioner og produkter, mens VPAM-BRV konkretiserer disse krav for specialbeskyttede køretøjer.

Læs mere om vores kompetenceområde under Forsvarsteknologi & militærteknologi hos Trade World One..

BR er ikke det samme som VR

Denne forskel er afgørende for teknisk indkøb:

BR-klasser efter EN 1063 beskriver den prøvede skudhæmmende modstandsevne for en glasning. VR-klasser efter VPAM-BRV beskriver et specialbeskyttet køretøj som et samlet system.

En glasning i klasse BR6 gør derfor ikke automatisk et køretøj til et køretøj i klasse VR6.

I et specialbeskyttet køretøj er glasset kun én del af beskyttelsessystemet. Døre, stolper, karrosseristruktur, paneler, samlinger, overlapninger, rammer samt overgangene mellem transparente og ikke-transparente beskyttelsesområder er også afgørende. VPAM-BRV kræver derfor prøvning af de konstruktive områder, der bestemmer køretøjets samlede beskyttelsesvirkning.

En rude klassificeret efter EN 1063 er dermed en kvalificeret komponent – men endnu ikke en klassificering af hele køretøjet.

Ved VPAM er det ikke kun retningslinjens version, der er relevant

Ved anvendelse af VPAM-retningslinjer bør man ikke udelukkende se på den trykte version. VPAM-BRV angiver udtrykkeligt VPAM-beslutninger som medgældende dokumenter, og VPAM-APR henviser ligeledes til yderligere beslutninger og supplerende dokumenter.

For den tekniske vurdering er den til enhver tid gældende kombination af retningslinje, revisionsstatus og relevante VPAM-beslutninger derfor afgørende.

Læs mere om vores kompetenceområde under Forsvarsteknologi & militærteknologi hos Trade World One..

BR1 til BR7 i henhold til DIN EN 1063

DIN EN 1063 opdeler skudhæmmende glas i forskellige modstandsklasser. BR-klasserne spænder fra en defineret småkalibertrussel til riffelammunition med hård kerne.

Klasse	Prøvningstrussel	Indplacering
BR1	.22 Long Rifle	Småkalibertrussel
BR2	9 × 19 mm	Håndvåbentrussel
BR3	.357 Magnum	Forøget håndvåbentrussel
BR4	.44 Remington Magnum	Høj håndvåbentrussel
BR5	5,56 × 45 mm	Riffeltrussel
BR6	7,62 × 51 mm, blød kerne	Forøget riffeltrussel
BR7	7,62 × 51 mm, hård kerne	Trussel med hård kerne

EN 1063 omfatter desuden klasserne SG1 og SG2 for definerede haglgeværstrusler. De er ikke en fortsættelse af BR-skalaen, da de bygger på anden prøvningsammunition.

Tabellen er vejledende. Ved udbud, indkøb og prøvning er standardens fulde parametre afgørende. Det omfatter blandt andet projektiltype, projektilmasse, anslagshastighed, skudafstand og træfmønster.

Betegnelsen for modstandsklassen suppleres desuden med en vurdering af splintafgang på bagsiden. Betegnelserne S og NS forklares længere nede i afsnittet om splintbeskyttelse.

VR1 til VR10 i henhold til VPAM-BRV

VPAM-BRV er en central prøvningsretningslinje for specialbeskyttede køretøjer. Køretøjsklasserne VR1 til VR10 er knyttet til de tilsvarende prøvningsniveauer i VPAM-APR.

Køretøjsklasse	Prøvningsniveau	Prøvningstrussel – forenklet
VR1	1	.22 Long Rifle
VR2	2	9 mm Luger
VR3	3	9 mm Luger, højere prøvningshastighed
VR4	4	.357 Magnum und .44 Remington Magnum
VR5	5	Defineret .357 Magnum-prøvningstrussel
VR6	6	7,62 × 39 mm, jernkerne
VR7	7	5,56 × 45 mm samt 7,62 × 51 mm
VR8	8	7,62 × 39 mm, hård kerne
VR9	9	7,62 × 51 mm, hård kerne
VR10	10	7,62 × 54 R, hård kerne

De fuldstændige prøvningsbetingelser er defineret i VPAM-APR. På visse prøvningsniveauer tages der højde for flere trusler.

Det afgørende er fortsat:

VR-klassen vurderer ikke alene det ballistiske glas, men beskyttelsesvirkningen af det specialbeskyttede køretøj som helhed.

Korrekt klassificering af B4, B6 og B7

Ved specialbeskyttede køretøjer, i ældre tilbudsmateriale og på markedet for brugte køretøjer forekommer betegnelser som B4, B4+, B6 eller B7 fortsat.

Ét punkt er særligt vigtigt:

Disse B-betegnelser er ikke normativt definerede modstandsklasser for køretøjer.

Rudolf Frieß, daværende leder af Beschussamt Ulm, påpeger udtrykkeligt i sin fagartikel “Prøvning af ballistisk materiale til specialbeskyttede køretøjer”, at de ofte anvendte betegnelser B4, B4+, B6 og B7 som modstandsklasser ikke bygger på nogen standard eller retningslinje.

Dette er relevant ved indkøb, fordi B-betegnelser på markedet ofte anvendes, som om de direkte kunne omsættes til nutidens BR- eller VR-klasser.

En sådan 1:1-omregning er ikke teknisk holdbar.

Prøvningsmetoder, prøvningsammunition, projektilhastighed, træfmønster, angrebsvinkel, testede køretøjsområder og andre prøvningsbetingelser kan variere.

For en pålidelig vurdering af et konkret specialbeskyttet køretøj er det derfor altid den underliggende prøvningsrapport, den faktisk anvendte prøvningsretningslinje, prøvningsammunitionen og den testede køretøjskonstruktion, der er afgørende.

Kort sagt: B4, B6 og B7 kan på markedet bruges som en vejledende betegnelse for et formodet trusselsniveau, men de erstatter ikke en entydigt dokumenteret BR- eller VR-klassificering.

Andre relevante regelsæt

Afhængigt af anvendelse, køretøj og målmarked kan andre standarder og prøvningssystemer ud over DIN EN 1063 og VPAM også være relevante.

Standard / system	Typisk anvendelse
EN 1522 / EN 1523	Skudhæmmende egenskaber for vinduer, døre, lukninger og sammenlignelige konstruktioner
STANAG 4569	Beskyttelseskrav til militære eller pansrede køretøjer
NIJ	Amerikanske prøvnings- og klassificeringsmetoder
UL 752	Amerikansk klassificering af skudhæmmende komponenter

Disse systemer bør ikke sidestilles ved hjælp af forenklede omregningstabeller.

Forskellige regelsæt kan fastsætte forskellig prøvningsammunition, hastigheder, træfmønstre, angrebsvinkler og vurderingsmetoder.

En international forespørgsel bør derfor først baseres på en klart defineret trussels- og prøvningsprofil.

Er DIN EN 1063 under revision?

I 2019 blev der offentliggjort et revisionsudkast som prEN 1063:2019 henholdsvis DIN EN 1063:2019-10.

Sammenlignet med DIN EN 1063:2000-01 omfattede udkastet blandt andet ny prøvningsammunition til BR3, en yderligere riffelklasse KS samt tydeligere definerede udvidelsesregler.

Vigtigt for aktuelle udbud:

Udkastet fra 2019 har endnu ikke erstattet DIN EN 1063:2000-01. I september 2026 angav DIN Media fortsat DIN EN 1063:2000-01 som den gældende standard.

Sådan testes ballistisk glas

En ballistisk prøvning er ikke en frit tilrettelagt praktisk test. Det pågældende regelsæt definerer blandt andet:

• Prøvningsammunition og projektiltype
• Projektilmasse
• Anslagshastighed
• Skudafstand
• Træfpunkter
• Afstand mellem træffere
• Antal træffere
• Vurdering af gennemskydning
• Vurdering af splintafgang på bagsiden

Tre træffere i en defineret trekant efter EN 1063

For BR-klasserne efter EN 1063 testes tre prøveemner. På hvert prøveemne afgives tre kontrollerede skud i en ligesidet trekant med en sidelængde på 120 mm.

Denne definerede prøvningsopstilling er vigtig: en modstandsklasse bygger ikke på, at en rude “på en eller anden måde har modstået tre skud”. Ammunition, hastighed, afstand, træfposition og andre prøvningsbetingelser er fastlagt.

Angrebsvinkel ved køretøjsprøvning

Ved et specialbeskyttet køretøj kommer der et yderligere vurderingsniveau til.

VPAM-BRV definerer angrebsvinklen via våbnets hældning fra 0° til 90° samt køretøjets position i forhold til skudlinjen fra 0° til 360°.

Dette viser, hvorfor ikke kun store flader, men også overgange, samlinger og konstruktivt kritiske områder er afgørende for beskyttelsesvirkningen.

Hvad betyder Multi-Hit?

Multi-Hit betegner belastningen af et beskyttelsessystem gennem flere træffere, der ligger tæt på hinanden.

Den første træffer har allerede lokalt ændret materialet og laminatet. Efterfølgende træffere påvirker derfor et område, der allerede er beskadiget.

VPAM-BRV definerer både standardbeskydning i trekant og Multi-Hit-prøvningen med tre træffere, hvis træfmønster danner en ligesidet trekant.

For ballistisk glas påvirker desuden lagopbygning, rudegeometri, afstand til kanten, rammestivhed og installationsforhold adfærden ved flere træffere.

Hvilken rolle spiller prøvningsmyndigheder og testinstitutter?

Ballistiske beskyttelsessystemer undersøges af kvalificerede testinstitutter.

Afhængigt af regelsæt og prøvningsopgave kan det omfatte statslige prøvningsmyndigheder samt andre akkrediterede eller anerkendte institutter.

For tekniske indkøbere betyder det:

Betegnelser som “skudhæmmende” eller “skudsikkert” bør være baseret på en sporbar prøvningsrapport, en klassificering eller anden klart defineret dokumentation.

Trade World One er en teknisk indkøbs- og løsningspartner – ikke en prøvningsmyndighed eller et uafhængigt testinstitut.

Splintbeskyttelse ved ballistisk glas

Et projektil behøver ikke gennemtrænge glasset fuldstændigt, før der kan opstå fare på den beskyttede side.

Ved anslag kan glas- eller materialefragmenter løsne sig fra laminatets bagside. Denne fragmentafgang på bagsiden betegnes ofte spall eller splintafgang.

Denne effekt er særlig relevant i køretøjer, fordi personer kan befinde sig direkte bag glasset.

DIN EN 1063 skelner derfor mellem:

NS – ingen tilsvarende splintafgang: Den foreskrevne splintindikator perforeres ikke tilsvarende under prøvningen.

S – splintafgang: Under prøvningen konstateres tilsvarende splintafgang på bagsiden.

En fuldstændig klassificering kan derfor eksempelvis angives som BR6 NS og ikke blot BR6.

I ældre dokumenter og dele af branchepraksis forekommer også forkortelserne SF for “splintfri” og SA for “splintafgang”. DIN EN 1063 anvender betegnelserne S og NS.

Afhængigt af systemopbygningen kan der eksempelvis anvendes indvendige polycarbonatlag for at reducere risikoen for splintafgang på bagsiden.

Tykkelse og vægt

Hvor tykt er ballistisk glas?

Der findes ingen generelt gældende millimeterværdi for en bestemt BR-klasse.

DIN EN 1063 definerer den beskyttelsesydelse, der skal opnås, og prøvningsbetingelserne, men ikke en bindende glasopbygning. Forskellige materialekombinationer kan derfor opnå samme modstandsklasse med markant forskellige tykkelser og fladevægte.

Offentligt dokumenterede producentprodukter viser denne variation:

En Hammerglass-opbygning angivet som BR6-NS oplyses med 39 mm tykkelse og 90 kg/m². sedak angiver derimod 71 mm og 171 kg/m² for en opbygning, der ligeledes er klassificeret som BR6-NS.

For BR7-NS angiver SILATEC 60 mm og 130 kg/m² for en offentliggjort opbygning, mens sedak angiver 82 mm og 196 kg/m² for BR7-NS.

Disse værdier er hverken normative krav eller produktværdier fra Trade World One. De viser alene med udgangspunkt i offentligt dokumenterede producenteksempler, hvor forskelligt teknisk prøvede opbygninger i samme modstandsklasse kan være udført.

Desuden kan glasopbygninger til bygninger eller standardprodukter ikke automatisk overføres til køretøjsglas.

Den konkrete tykkelse afhænger blandt andet af:

• Krævet beskyttelsesydelse
• Underliggende trusselsprofil
• Glastyper og antal glaslag
• Polymermellemlag
• Andel polycarbonat
• Multi-Hit-krav
• Rudestørrelse og krumning
• Optiske krav
• Kantopbygning
• Installationssituation
• Temperatur- og ældningskrav

Ved indkøb er det derfor ikke en generel millimeterværdi, der er afgørende, men den konkrete opbygning, hvor den krævede beskyttelsesydelse er dokumenteret.

Trade World One indkøber og leverer ballistisk glas projektspecifikt i henhold til kundens tekniske krav.

Hvor tungt er ballistisk glas?

Vægten kan heller ikke generelt udledes af en BR- eller VR-klasse.

I specialbeskyttede køretøjer bliver fladevægten en væsentlig integrationsparameter.

En tungere rude kan påvirke:

• Ramme og vinduesfals
• Hængsler
• Dørkinematik
• Vindueshejs og løftemekanismer
• Tætninger
• Tyngdepunkt
• Tilladt køretøjsmasse
• Aksellaster

Hvis kunden angiver en maksimal fladevægt eller maksimal rudetykkelse, kan dette krav indgå i indkøbsspecifikationen og den tekniske udformning.

Til vægtfølsomme specialanvendelser kan alternative materialekoncepter med transparente keramiske materialer som spinel eller ALON også være relevante.

Glas, ramme og tætning som system

Konstruktionsmæssigt slutter det ballistiske glas ikke ved sin yderkant.

I en reel trusselsituation rammer et projektil ikke nødvendigvis kun midten af ruden. Kantområder, samlinger og overgange mellem transparent og uigennemsigtig pansring er derfor væsentlige dele af systemdesignet.

Glas, ramme, fals, tætning og fastgørelse skal betragtes som ét sammenhængende system.

Uegnede klæbemidler eller elastomerer kan desuden påvirke kantforseglingen og på længere sigt fremme delaminering eller andre materialeskader.

Ved behov ser Trade World One derfor ikke kun på selve glasset, men også på egnede tætninger, beslag og nødvendige ændringer i forhold til den konkrete installationssituation.

Optisk kvalitet

Beskyttelsesvirkningen er ikke den eneste sikkerhedsrelevante egenskab ved køretøjsglas.

Føreren skal have pålideligt udsyn under forskellige lys- og vejrforhold.

Ved komplekse og tykke laminerede glasopbygninger kan blandt andet følgende faktorer blive relevante:

• Egenfarvning
• Optisk forvrængning
• Doppelbilder
• Reflexionen
• reduzierte Lichttransmission

Je nach Anforderung kann Low-Iron- beziehungsweise Weißglas eingesetzt werden, um die Eigenfärbung des Verbundes zu reduzieren und die Lichttransmission zu verbessern.

Heizung, Sensorik und EMV

Frontscheiben benötigen in vielen Anwendungen elektrische Heizungen.

Die erforderlichen Leitstrukturen müssen so in den Verbund integriert werden, dass sie den Herstellungsprozess und die thermischen sowie mechanischen Belastungen im späteren Betrieb dauerhaft überstehen.

Je nach Anwendung können darüber hinaus segmentierte Heizfelder, Sensorfunktionen oder EMV-relevante Funktionsschichten erforderlich sein.

Delamination

Delamination gehört zu den typischen Schadensbildern komplexer Verbundverglasungen.

Dabei lösen sich einzelne Schichten lokal voneinander. Einflussfaktoren können Feuchtigkeit, Temperaturwechsel, Materialunverträglichkeiten, Randbeschädigungen oder ungeeignete Lager- und Einsatzbedingungen sein.

Bei einer ballistischen Verglasung ist Delamination nicht ausschließlich eine optische Frage. Die definierte mechanische Kopplung der einzelnen Schichten ist Bestandteil des Verbundsystems.

Eine deutlich delaminierte Scheibe in einem Sonderschutzfahrzeug sollte deshalb fachlich bewertet werden.

Lagerung und Versorgungssicherheit

Ballistische Verglasung ist keine beliebige Lagerware.

Zwischenlagen, Randverbünde und Verklebungen können auf Feuchtigkeit, UV-Strahlung und ungeeignete Lagerbedingungen reagieren. Gleichzeitig können die Wiederbeschaffungszeiten spezieller Verglasungen erheblich sein.

Trade World One verfügt über rund 1.500 m² kontrolliertes Lagerumfeld mit definierten Prozessen zur Bestandsrotation und dokumentierter Überwachung.

Gerade bei obsoleten Fahrzeugplattformen kann die gezielte Bevorratung kritischer Ersatzverglasungen sinnvoll sein.

Genfremstilling uden tegning

Viele Sonderschutz- und Spezialfahrzeuge bleiben länger im Einsatz als die ursprünglichen Ersatzteilprogramme ihrer Hersteller.

Dann entsteht ein typisches Beschaffungsproblem: Eine Front-, Seiten- oder Heckscheibe muss ersetzt werden, der ursprüngliche OEM liefert das Bauteil jedoch nicht mehr oder eine belastbare Zeichnung ist nicht vorhanden.

In solchen Fällen kann die vorhandene Scheibe als Referenzbauteil dienen.

Trade World One arbeitet dafür nach Bemusterung. Die Geometrie des Bauteils wird digital erfasst und kann mittels 3D-Scan in CAD rekonstruiert werden.

Ein typischer Projektablauf:

1. Analyse des vorhandenen Bauteils und des Schadensbildes
2. digitale Geometrieaufnahme beziehungsweise 3D-Scan des Referenzbauteils
3. Rekonstruktion der Geometrie in CAD
4. Prüfung von Schutzanforderung, Bauraum und zulässigem Gewicht
5. Definition des geeigneten ballistischen Verglasungsaufbaus
6. Fertigung eines Erstmusters beziehungsweise Prototyps
7. erforderliche Prüf- und Dokumentationsschritte
8. Serien- und Ersatzteilversorgung sowie bei Bedarf Bevorratung

Messstrategie, Projektlaufzeit und Prüfaufwand werden projektspezifisch festgelegt.

Kann beim Retrofit eine höhere Schutzklasse realisiert werden?

Eine höhere Schutzanforderung kann technisch geprüft werden. Sie darf jedoch nicht allein auf die Verglasung reduziert werden.

Eine leistungsfähigere Scheibe kann mehr Bauraum benötigen, ein höheres Gewicht besitzen oder andere Anforderungen an Rahmen, Überdeckungen, Dichtungen, Befestigungen und Türmechanik stellen.

Eine höher klassifizierte Verglasung führt deshalb nicht automatisch zu einer höheren VR-Klassifizierung des gesamten Fahrzeugs.

Dokumentation und Rückverfolgbarkeit

Bei sicherheitskritischen Komponenten endet die Beschaffung nicht mit der physischen Lieferung.

Materialnachweise, Prüfberichte, Erstmusterunterlagen, Rückverfolgbarkeit und eindeutig definierte Bauteilstände können für Betreiber und Integratoren genauso relevant sein wie die Verglasung selbst.

Trade World One unterstützt unter anderem mit Dokumentation nach EN 10204, Erstmusterprüfberichten und bauteilbezogener Rückverfolgbarkeit entlang der vereinbarten Qualitäts- und Lieferprozesse.

Hvad ballistisk glas koster

Ein pauschaler Quadratmeterpreis ist bei Panzerglas für Sonderschutzfahrzeuge selten belastbar.

Kostenfaktor	Warum er relevant ist
Schutzanforderung	Anspruchsvollere Bedrohungsprofile können Material-, Fertigungs- und Prüfaufwand erhöhen.
Scheibengeometrie	Gebogene und dreidimensional geformte Verglasungen sind aufwendiger als ebene Bauteile.
Stückzahl	Werkzeug-, Rüst- und Engineeringkosten verteilen sich bei Kleinserien auf weniger Teile.
Reverse Engineering	Fehlen CAD-Daten oder Zeichnungen, entsteht zusätzlicher Aufwand für Aufnahme und Rekonstruktion.
Erstmuster und Prüfung	Prototypen-, Erstmuster- und gegebenenfalls Beschussprüfungen sind eigenständige Projektpositionen.
Funktionsintegration	Heizung, Sensorik, EMV oder besondere Beschichtungen erhöhen die Komplexität.
Optische Anforderungen	Low-Iron-Glas, definierte Transmissionswerte oder enge Verzerrungsgrenzen beeinflussen den Aufbau.
Dokumentation	Rückverfolgbarkeit, Zeugnisse und Erstmusterunterlagen verursachen zusätzlichen Aufwand.
Rahmen und Dichtungen	Bei Retrofit-Projekten können angrenzende Komponenten Bestandteil der Lösung werden.

Bei einer Nachfertigung ohne vorhandene Zeichnung kann der einmalige Engineering-Aufwand einen relevanten Teil der ersten Lieferung ausmachen.

Hvilke oplysninger en forespørgsel kræver

„Wir benötigen eine Panzerglasscheibe BR6“ reicht für eine technisch belastbare Anfrage noch nicht aus.

Benötigte Information	Beispiele
Norm / Prüfrichtlinie	DIN EN 1063, VPAM-BRV oder projektspezifische Vorgabe
Schutzanforderung	BR-Klasse der Verglasung beziehungsweise Schutzanforderung des Fahrzeugs
Splitteranforderung	beispielsweise S / NS nach EN 1063
Geometrie	Länge, Breite, vorhandene Dicke, Krümmung, Kontur
Installationssituation	Rahmen, Falz, Randbreite, Überdeckungen, Dichtungen
Bauraum	maximal zulässige Dicke
Gewicht	maximal zulässiges Scheiben- oder Flächengewicht
Optische Anforderungen	Transmission, Verzerrung, Low-Iron-Anforderung
Zusatzfunktionen	Heizung, segmentierte Heizfelder, Sensorik, EMV
Ausgangsdaten	Zeichnung, CAD-Daten oder vorhandenes Muster
Dokumentation	vorhandene Prüfberichte, Zeugnisse, Erstmusterunterlagen
Bedarf	Stückzahl, Wiederholbedarf, gewünschte Bevorratung

Bei Retrofit-Projekten kommt eine zusätzliche Frage hinzu:

Soll lediglich ein vorhandenes Bauteil ersetzt werden oder soll das Schutzsystem konstruktiv verändert beziehungsweise neu ausgelegt werden?

Trade World One als technischer Beschaffungspartner

Trade World One unterstützt technische Einkäufer, Betreiber und Integratoren bei der Beschaffung und Versorgung mit Panzerglas, durchschusshemmendem Glas und ballistischer Verglasung für sicherheitskritische Anwendungen und Sonderschutzfahrzeuge.

Der Schwerpunkt liegt insbesondere dort, wo klassische Katalogbeschaffung nicht ausreicht: bei individuellen Geometrien, Bestandsplattformen, obsoleten Bauteilen und Projekten ohne vollständige OEM-Dokumentation.

Je nach Projekt umfasst der Ansatz:

• technische Spezifikation und Beschaffung ballistischer Verglasung
• Fertigung nach Bemusterung
• Reverse Engineering und 3D-Scan
• CAD-Rekonstruktion
• Abstimmung von Glas, Rahmen und Dichtung
• Erstmuster- und Prototypenprozesse
• Dokumentation und Rückverfolgbarkeit
• Ersatzteilversorgung
• Bevorratung kritischer Komponenten

Die Industrie-DNA dahinter stammt aus dem technischen Beschaffungsumfeld: Geschäftsführer Rainer Schieck bringt langjährige Erfahrung aus dem Einkauf bei Siemens und aus komplexen Großprojekten des Schienenverkehrs in den heutigen Beschaffungsansatz ein.

Das Ziel ist nicht, lediglich eine Scheibe aus einem Katalog auszuwählen, sondern eine technisch belastbare Lösung in ein reales System zu integrieren.

Ofte stillede spørgsmål

Entspricht B6 der Klasse VR7?

Nein, nicht normativ. B6 ist eine im Markt weiterhin verwendete Bezeichnung, die als Fahrzeug-Widerstandsklasse auf keiner Norm oder Richtlinie basiert. Eine Einstufung als VR7 setzt eine entsprechende Prüfung und Klassifizierung des Fahrzeugs nach VPAM-BRV voraus.

Was bedeutet B7?

Auch B7 ist keine aktuelle normative VPAM-Fahrzeugklasse. Für eine belastbare technische Aussage müssen die tatsächlich angewandte Prüfrichtlinie, Prüfmunition, Prüfbedingungen und Fahrzeugdokumentation betrachtet werden.

Wie dick ist Panzerglas für BR6?

DIN EN 1063 schreibt keine allgemein gültige Dicke für BR6 vor. Öffentlich dokumentierte BR6-NS-Produkte zeigen beispielsweise sehr unterschiedliche Aufbauten. Diese Werte sind Produktbeispiele, keine Normwerte.

Was bedeuten S und NS?

S und NS beschreiben bei EN 1063 den rückseitigen Splitterabgang. In älteren Unterlagen finden sich dafür auch SF beziehungsweise SA.

Hvad betyder Multi-Hit?

Multi-Hit beschreibt die Belastung eines Schutzsystems durch mehrere räumlich nahe Treffer.

Kann Panzerglas für alte Sonderschutzfahrzeuge nachgefertigt werden?

Ja, wenn Geometrie, Schutzanforderung und Einbausituation ausreichend erfasst werden können. Eine vorhandene Scheibe kann als Referenzbauteil dienen, digital vermessen und mittels 3D-Scan beziehungsweise CAD rekonstruiert werden.

Was tun, wenn keine Zeichnung der Panzerglasscheibe mehr vorhanden ist?

Eine vorhandene Scheibe kann als Muster aufgenommen werden. Anschließend werden Geometrie und Anschlussmaße digital rekonstruiert.

Kann beim Retrofit eine höhere Schutzklasse realisiert werden?

Eine höhere Schutzanforderung kann technisch geprüft werden. Die Entscheidung darf jedoch nicht an der Scheibe allein getroffen werden.

Ist eine delaminierte Panzerglasscheibe noch verwendbar?

Das lässt sich nicht allein anhand der optischen Erscheinung beantworten. Eine ausgeprägte Delamination sollte technisch bewertet werden.

Welche Rolle spielen Rahmen und Dichtungen?

Eine wesentliche. Die Verglasung muss konstruktiv mit Rahmen, Falz, Dichtung, Befestigung und angrenzender Panzerung zusammenwirken.

Fazit: Panzerglas ist keine Katalogware

Panzerglas für Sonderschutzfahrzeuge lässt sich nicht allein über einen Produktnamen, einen Millimeterwert oder eine Schutzklasse definieren.

Entscheidend sind Prüfregelwerk, Bedrohungsprofil, Splitterschutz, Verglasungsaufbau, Fahrzeugkonstruktion und Einbausituation.

DIN EN 1063 beschreibt die Durchschusshemmung einer Verglasung. VPAM-BRV betrachtet dagegen das sondergeschützte Fahrzeug als System. Die weiterhin verwendeten Begriffe B4, B6 und B7 sind keine normativen Ersatzbezeichnungen für diese heutigen Klassifizierungen.

Besonders anspruchsvoll wird die Versorgung, wenn ein Fahrzeug seit vielen Jahren im Einsatz ist, OEM-Quellen fehlen oder keine Zeichnungen mehr verfügbar sind. Dann werden Reverse Engineering, Werkstoff- und Systemverständnis, Dokumentation und Versorgungssicherheit genauso wichtig wie die Schutzanforderung selbst.

Trade World One verbindet diese Anforderungen mit technischer Beschaffungskompetenz – von der Spezifikation ballistischer Verglasung über Fertigung nach Bemusterung und geometrische Rekonstruktion bis zur Ersatzteilversorgung für bestehende Sonderschutz- und Spezialfahrzeuge.

Sprechen Sie mit uns

Sie benötigen Panzerglas beziehungsweise ballistische Verglasung für ein Sonderschutzfahrzeug, suchen Ersatz für eine obsolete Scheibe oder verfügen nicht mehr über die ursprüngliche Zeichnung?

Senden Sie uns die vorhandene Schutzanforderung, Angaben zum Fahrzeug und zur Einbausituation sowie – wenn verfügbar – Zeichnungen, Fotos oder Maße der Originalscheibe.

Gemeinsam klären wir, welche technische und beschaffungsseitige Lösung für Ihre Anwendung geeignet ist.

Anfrage zu Panzerglas und ballistischer Verglasung stellen

Kilder

• Deutsche Unis forschen für US-Militär an Panzerglas
• Rüstungsforschung: Fraunhofer untersucht Stabilität von Panzerglas
• US-Militär lässt in Deutschland forschen: Sprengstoff, Panzerglas und Munition
• Forschung zu Panzerglas durch Fraunhofer-Forscher
• Politik hinter Panzerglas in der Rüstung
• Wissenschaftliche Studie zur Geschosswirksamkeit und Panzerung
• Bundestagsdokumentation zu Rüstung und Panzermaterialien
• Rüstungsexportbericht mit Bezug zu Panzertechnologien
• Anwendungsstatus metallischer Werkstoffe für militärische Panzerungen
• Allgemeine Enzyklopädie zu Panzerglas in der Rüstung
• DIN EN 1063:2000-01 – Glas im Bauwesen – Sicherheitssonderverglasung – Prüfverfahren und Klasseneinteilung für den Widerstand gegen Beschuss.
• DIN EN 1063:2019-10 – Entwurf / prEN 1063:2019 – Überarbeitungsentwurf.
• VPAM-APR, Fassung 3, Stand 15.03.2021 – Allgemeine Prüfgrundlagen für ballistische Material-, Konstruktions- und Produktprüfungen.
• VPAM-BRV, Fassung 3, Stand 15.03.2021 – Sondergeschützte Fahrzeuge – Anforderungen, Klassifizierungen und Prüfverfahren.
• Rudolf Frieß: „Prüfung von ballistischem Material für Sonderschutzfahrzeuge“, 2006. Fachbeitrag des damaligen Leiters des Beschussamtes Ulm.
• Vetrotech / Saint-Gobain – Beschreibung des EN-1063-Prüfaufbaus.
• Hammerglass – öffentlich dokumentierte Produktbeispiele zur Bandbreite von Dicke und Flächengewicht beschusshemmender Verglasungen.